Åbent hver dag fra kl. 8 til 17.
info@nordjyskklinik.dk
9340 5800

Postural Ortostatisk Takykardisyndrom (POTS)

Postural Takykardi Syndrom, bedre kendt som POTS, er en tilstand, hvor kroppens autonome nervesystem reagerer unormalt ved oprejst stilling. Det kan give en række symptomer, som ofte forværres ved at stå op, og som kan være både invaliderende og svære at forstå for både patienter og sundhedspersonale.

Hvad er POTS?

Postural Ortostatisk Takykardisyndrom (POTS) er en lidelse, hvor kroppen ikke tilpasser sig korrekt ved oprejst stilling. Normalt trækker blodkarrene sig sammen, så blod ikke samler sig i ben og mave, mens hjertet øger sin puls let for at sikre tilstrækkelig blodforsyning til hjernen.

Ved POTS stiger hjertefrekvensen unormalt meget — mindst 30 slag pr. minut hos voksne og mindst 40 slag pr. minut hos unge mellem 12 og 19 år — uden nødvendigvis at få blodtrykket til at falde. Symptomerne opstår ofte ved at stå op, forbedres ved at lægge sig ned og varer som regel i mere end 3 måneder.

POTS rammer oftest piger og yngre kvinder, men kan også påvirke drenge og mænd. Tilstanden opstår ofte efter sygdomme eller situationer som virusinfektioner, graviditet, vækstperioder eller langvarig sengeleje.

Symptomer ved POTS

Symptomerne optræder især ved oprejst stilling og kan inkludere:

  • Svimmelhed eller næsten besvimelse
  • Hjertebanken (bevidsthed om hjerterytme)
  • Træthed og udmattelse
  • Hovedpine og migræne, ofte ortostatisk relateret
  • Synsforstyrrelser som gråtonet syn eller tunnelvision
  • Kvalme, maveproblemer, diarré
  • Svedeture
  • Brystsmerter
  • Dårlig søvnkvalitet
  • Angst og koncentrationsbesvær (hjernetåge)
  • Rødlig misfarvning af hud på hænder/fødder pga. blodansamling
  • Blæreproblemer

Symptomerne kan forværres af varme, menstruation, sukkerindtag, alkohol, dehydrering, langvarig stående/siddende stilling og tidspunkt på dagen (især morgen).

Diagnostik

Diagnosen stilles via kliniske undersøgelser og tests:

    5-minutters HRV til vurdering av det autonome nervesystemet

  • Patienten ligger afslappet i liggende stilling i 5 minutter
  • Start kontinuerlig EKG-registrering
  • Udtræk og beregn HRV-målinger (SDNN, RMSSD, LF, HF, LF/HF)

NASA Lean-test

  • Patienten ligger ned i 5-10 min, puls og blodtryk måles for baseline.
  • Patienten rejser sig op med let støtte mod væggen.
  • Puls og blodtryk måles løbende i op til 10 minutter.
  • En pulsforøgelse på mindst 30 slag/min hos voksne eller 40 slag/min hos unge indikerer POTS.
  • Symptomer som svimmelhed styrker diagnosen.

Andre undersøgelser

For at udelukke andre sygdomme kan følgende anvendes:

  • 5-dages hjerte-overvågning (Holter)
  • Blodprøver (blodstatus, nyre- og leverfunktion, stofskifte)
  • Ekkokardiografi
  • Vippelejetesten anvendes sjældent i dag pga. krav om specialudstyr og ubehag for patienten.

Typer af POTS

POTS opdeles i flere undergrupper med forskellig årsag og symptomer:

  • Neuropatisk POTS: Nedsat nervefunktion i blodkarrenes små nervefibre, fører til dårlig blodcirkulation og blodansamling i ben. Symptomer: svimmelhed, træthed, snurrende fornemmelser
  • Hyperadrenergisk POTS: Forhøjede noradrenalin-niveauer giver overaktivt sympatisk nervesystem. Symptomer: højt blodtryk oprejst, svedtendens, rystelser, angst, hjertebanken. Kan være arveligt.
  • Hypovolæmisk POTS: Nedsat blodvolumen, svært at opretholde stabil cirkulation. Symptomer: træthed, svimmelhed, kvalme, hovedpine. Behandling: øget væske- og saltindtag.
  • Sekundær POTS: Opstår som følge af anden sygdom (autoimmune sygdomme, Lyme, Ehlers-Danlos syndrom, diabetes, MS). Behandling retter sig mod den underliggende årsag.
  • Deconditioneret POTS: Opstår efter længerevarende sygdom eller immobilitet med svækket kredsløb. Kræver genoptræning.

Årsager til POTS

  • Virusinfektioner som mononukleose eller COVID-19
  • Graviditet eller traumer
  • Ungdoms-vækstspurt
  • Lavt blodvolumen
  • Hypermobilitetssyndrom (inkl. hypermobil Ehlers-Danlos syndrom)
  • Autoimmune sygdomme som Sjögrens syndrom, antiphospholipid syndrom
  • Abnorm adrenerge regulering
  • Forbindelse til kronisk træthedssyndrom (CFS) og mastcelleaktivering

Tilstande forbundet med POTS

  • Hypermobilitetsspektrumforstyrrelse og Ehlers-Danlos syndrom
  • Lavt blodtryk/ortostatisk hypotension
  • Kronisk træthedssyndrom (op til en tredjedel har POTS)
  • Mastcelleaktivering med flushing/allergisymptomer
  • Inappropriate Sinus Tachycardia (IST) med forhøjet hvilepuls

Livsstilsråd ved POTS

Væskeindtag

  • Drik mindst 2 liter væske dagligt for voksne; børn skal have nok til lysegult urin.
  • Undgå dehydrering.

Kost

  • Salt rig kost (op til 2 teskefulde salt dagligt efter lægens anvisning).
  • Spis små måltider hyppigt.
  • Undgå sukker og raffinerede kulhydrater.
  • Prioriter uforarbejdede fødevarer som grøntsager, frugt og fuldkorn.

Holdning og bevægelse

  • Undgå pludselig oprejst stilling.
  • Ved svimmelhed: læg dig ned og løft benene.
  • Kryds benene og spænd mavemuskler ved ståen.
  • Undgå langvarig ståen eller sidde uden bevægelse.

Kompressionstøj

Brug kompressionsstrømper/bukser med mindst 30 mmHg tryk (klasse II) ved anklerne for at mindske blodansamling i ben.

Temperaturregulering

Undgå varme omgivelser; brug lag-på-lag tøj samt kølende spray eller vifte efter behov.

Fysisk træning

Start med liggende eller siddende øvelser som recumbent cykling eller pilates. Gradvis mere opret træning efter 2–3 måneder. Fokus på benmuskler og core.

Søvn og hvile

Sørg for god søvnkvalitet. Undgå overbelastning og planlæg hvilepauser.

Medicinsk behandling

Ved utilstrækkelig effekt af livsstilsændringer kan medicin ordineres:

  • Beta-blokkere (fx propranolol)
  • Fludrocortison (øger blodvolumen)
  • Midodrin (øger blodtryk)
  • Ivabradin (sænker hjertefrekvens)
  • Desmopressin, clonidin m.fl.

Medicinerne er ikke officielt godkendt til POTS men anvendes klinisk.

POTS og graviditet

Graviditet kan påvirke POTS forskelligt:

  • Mange oplever bedring under graviditeten.
  • Nogle forværres især tidligt pga. kvalme og dehydrering.
  • Tal med lægen før graviditet om medicinjusteringer.
  • De fleste kan føde normalt; kejsersnit og epidural er sikre.
  • Sørg for væskebalance under fødsel – evt. intravenøst.
  • Informér fødselslæge/jordemor om diagnosen.

Fremtidsudsigter

Mange oplever forbedring eller bedring over tid. For andre er POTS en langvarig tilstand, men med behandling og livsstilsændringer kan livskvaliteten forbedres betydeligt.

Symptomer er sjældent farlige, men kan være ubehagelige og skræmmende uden forståelse.

Studie og arbejde med POTS

Nogle har brug for ekstra støtte:

  • Specialundervisning via skole/uddannelsesvejledere.
  • Informér arbejdsgiver/skole om behov.
  • Tag pauser og hold fødderne højt når muligt.
  • Undgå langvarig siddestilling; bevæg dig jævnligt.
  • Spis/drik regelmæssigt; hold dig kølig.
  • Søg hjælp hos arbejdsmiljørepræsentant eller læge ved behov.

Rejse med POTS

Kørsel

Informer evt. politiet hvis du har svimmelhedsbesvær ved kørsel; lægen kan vejlede.

Flyvning

  • Drik ekstra væske.
  • Brug kompressionsstrømper.
  • Bevæg benene regelmæssigt under rejsen.
  • Hav medicin i håndbagagen.
  • Undgå alkohol.
  • Informér forsikringsselskab før rejsen.

Kontakt Nordjysk Speciallægeklinik

Vi er specialiserede i diagnosticering og behandling af POTS med fokus på både fysiske og psykiske aspekter.

Hvorfor vælge os?

  • Speciallæger med stor erfaring i autonom dysfunktion og POTS.
  • Avancerede tests inkl. aktiv stå-test, vippebordsundersøgelse, hjerteovervågning mv.
  • Individuel behandling med medicin, livsstilsråd og psykologisk støtte.
  • Tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter og specialister.
  • Støtte til uddannelse og arbejdsplads gennem dokumentation og rådgivning.

Hvordan?

Kontakt os via telefon eller email for rådgivning, henvisning til udredning eller opfølgende behandling. Vi tilbyder både fysiske konsultationer og virtuelle konsultationer.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om POTS, er du velkommen til at spørge.