Hjertebanken: Årsager, symptomer og behandling

Hjertebanken er en tilstand, hvor mange mennesker oplever, at deres hjerte slår på en anderledes måde end normalt. I de fleste tilfælde er hjertebanken harmløs, men det kan også være et tegn på en rytmeforstyrrelse. I denne artikel vil vi diskutere årsagerne, symptomerne og behandlingsmulighederne for hjertebanken.

Årsager til hjertebanken

Der er flere almindelige årsager til hjertebanken, herunder fysisk anstrengelse, følelsesmæssig stress, indtagelse af koffeinholdige drikkevarer som kaffe, te og cola, blodmangel (anæmi), overaktiv skjoldbruskkirtel (hyperthyreoidisme), alkohol og stofmisbrug samt ophold i højderne. Disse situationer kan ofte medføre en hurtigere hjertefrekvens, men normalt er hjertets rytme i orden (sinusrytme).

Advarselssignaler og situationer, der kan tyde på en rytmeforstyrrelse, inkluderer en hurtig hjertefrekvens uden de ovennævnte årsager, pludselige hjertebanken, der ikke går væk, fuldstændig uregelmæssige hjertebanken, svimmelhed, endda besvimelse under hjertebanken, hjertebanken i tilfælde af familiær (arvelig) rytmeforstyrrelse og hjertebanken under anstrengelse med en hjertefrekvens på over 200 slag pr. minut. Hvis nogen af ​​disse symptomer opstår, bør man kontakte sin læge eller os for at få analyseret symptomerne.

Symptomer på hjertebanken

Under episoder med hjertebanken kan hjertet slå hurtigt, langsomt eller uregelmæssigt. Hvis den uregelmæssige hjerteslag stadig har en vis regelmæssighed, kan det være et ekstraslag eller en extrasystole. Dette ekstra hjerteslag er harmløst og kræver normalt ingen behandling, medmindre det giver mange symptomer. Under episoder med hjertebanken kan følgende symptomer forekomme, som er typiske for en rytmeforstyrrelse: svimmelhed, besvimelse eller næsten besvimelse (præsynkope), åndenød, brystsmerter, træthed, svedtendens, bleg hud og øget vandladning (især efter at hjertebanken er stoppet). Hvis man oplever nogen af ​​disse symptomer, anbefales det at konsultere en læge eller os.

Diagnose af rytmeforstyrrelse

Hvis der mistænkes en rytmeforstyrrelse, vil lægen forsøge at lave et hjertekardiogram (EKG) under symptomerne. Ofte er der imidlertid ingen symptomer under konsultationen hos lægen, og EKG'en viser derfor ingen afvigelser. For at kunne lave et EKG på det tidspunkt, hvor hjertebanken opstår, kan man bære en lille EKG-optager (Holter) i 24 til 72 timer. Under denne Holter-undersøgelse registreres hvert hjerteslag og analyseres derefter. Der fokuseres specifikt på hjertefrekvensen og perioden, hvor patienten føler hjertebanken. Udover Holter-optageren findes der også andre mobile enheder, der kan registrere EKG-signaler - såkaldte event recorders. Disse aktiveres under hjertebanken og kan bæres af patienten i uger (nogle gange måneder eller år). Vi bruger MyDiagnostick til dette formål. Hvis der opstår besvimelse under hjertebanken, kan en EKG-enhed implanteres under huden (intern loop-recorder). Efter besvimelsen kan patienten aktivere denne optager for at registrere hjerterytmen på det tidspunkt for besvimelsen.

Behandling af rytmeforstyrrelser

Afhængigt af typen af rytmeforstyrrelse kan der være forskellige behandlingsmuligheder, herunder livsstilsændringer, medicin, pacemaker eller ablation. Livsstilsændringer ved hjertebanken kan omfatte reduktion af stress og bedre håndtering af følelsesmæssig stress, begrænsning af indtaget af koffeinholdige drikkevarer samt undgåelse af alkohol og stofmisbrug. Der findes forskellige medicin, der kan forebygge eller behandle rytmeforstyrrelser. Valget af medicin afhænger af typen af rytmeforstyrrelse. I nogle tilfælde med langsom hjerterytme (bradykardi) kan det være nødvendigt at implantat en pacemaker. Pacemakeren sender elektriske impulser til hjertet, hvis hjerterytmen bliver for langsom eller udebliver helt. Dette holder hjertet i normal rytme. Hvis rytmeforstyrrelsen ikke kan behandles tilstrækkeligt med medicin eller hvis medicinen har uacceptable bivirkninger, kan ablation være en mulighed. Ved ablation opvarmes (RF-ablation) eller nedkøles (cryo-ablation) det område, hvor rytmeforstyrrelsen opstår. Formålet er at stoppe rytmeforstyrrelsen permanent.

Hvad skal jeg gøre ved hjertebanken?

For at kunne skelne mellem normal hjerterytme, ekstraslag og rytmeforstyrrelse anbefales det at få lavet et EKG under symptomerne. Dette kan gøres på skadestuen, hos din læge eller hos Nordjysk Speciallægeklinik. Ved vedvarende alarmsymptomer som en hurtig hjertefrekvens uden de nævnte årsager, pludselige hjertebanken der ikke går væk, fuldstændig uregelmæssige hjertebanken, svimmelhed og endda besvimelse under hjertebanken samt hjertebanken i tilfælde af familiær (arvelig) rytmeforstyrrelse og hjertebanken under anstrengelse med en hjertefrekvens på over 200 slag pr. minut anbefales det at søge akut lægehjælp. Hvis symptomerne kun varer kort tid, anbefales det at kontakte sin læge efterfølgende.

Er hjertebanken farlig?

De fleste tilfælde af hjertebanken er harmløse. Dog er der advarselssymptomer, der kan tyde på en rytmeforstyrrelse. Disse omfatter en hurtig hjertefrekvens uden kendte årsager, pludselige hjertebanken der ikke går væk, fuldstændig uregelmæssige hjertebanken, svimmelhed og endda besvimelse under hjertebanken samt hjertebanken i tilfælde af familiær (arvelig) rytmeforstyrrelse og hjertebanken under anstrengelse med en hjertefrekvens på over 200 slag pr. minut. Hvis man oplever nogen af ​​disse symptomer, anbefales det at søge lægehjælp straks. Hvis symptomerne ikke forsvinder spontant inden for få minutter, bør man søge akut lægehjælp.