Labil hypertension: Årsager, symptomer, diagnose og behandling

2023-11-04

Hypertension behøver ikke at være invaliderende eller begrænsende. Her er hvordan du kan tage kontrol over dit blodtryk igen.

Blodtrykket (BP) er en dynamisk proces. Det tilpasser sig konstant miljømæssige, følelsesmæssige og fysiske ændringer. Som sådan kan du forvente, at dit blodtryk stiger og falder i løbet af dagen. Med labil hypertension kan dit blodtryk pludselig, gentagne gange og drastisk stige.

At komme op at skændes, modtage en uventet regning eller endda tale med din udlejer kan forårsage stigninger i dit blodtryk. Disse stigninger forbliver normalt inden for et sundt område. Men i visse tilfælde kan blodtrykket stige pludseligt og uforudsigeligt til usunde niveauer på regelmæssig basis.

Hvad er labil hypertension?

Labilt blodtryk eller svingende blodtryk er tilbagevendende, pludselige og ofte uforklarlige stigninger i blodtrykket til farligt høje niveauer. Ifølge en undersøgelse kan omkring 15% af voksne have labilt blodtryk.

Labilt blodtryk stiger med alderen og er mere almindeligt blandt mænd over 60 år og kvinder i overgangsalderen. Selvom læger har været opmærksomme på labilt blodtryk i et stykke tid, er dets mekanisme stadig dårligt forstået. Der er ingen kriterier til at definere tilstanden, og der er heller ingen universelle retningslinjer for behandlingen af den.

Forståelse af blodtryk

Normal blodcirkulation er afgørende for livet. Dit blod bevæger sig gennem et stort, indbyrdes forbundet netværk af blodkar, der kaldes arterier og kapillærer. Gennem disse blodkar leverer dit blod ilt og næringsstoffer til vitale organer som dine nyrer, hjerne og lunger.

Hvert hjerteslag skubber blod ud i dine arterier. Den kraft, som dit blod bruger til at bevæge sig gennem dine arterier, er dit blodtryk. Afhængigt af dine behov justerer dit hjerte pumpehastigheden og den mængde blod, det pumper ud.

Dine arterier foretager også konstante justeringer. De kan indsnævre (vasokonstriktion) eller udvide (vasodilation) efter behov. Denne evne til at indsnævre eller udvide er afgørende for at opretholde et optimalt blodtryk og en sund blodcirkulation til dit væv.

Når du f.eks. fryser, indsnævrer dine arterier sig for at reducere varmetabet og omdirigere blodstrømmen til din kerne. Det hjælper med at holde dig varm om vinteren. Når der er en infektion, reagerer din krop ved at øge blodcirkulationen. Det fører næringsstoffer og immunceller derhen, hvor de er mest nødvendige.

Hypertension forklaret

Blodtrykket reguleres af et komplekst samspil mellem hormoner og nerveimpulser. For raske mennesker er et normalt blodtryk:

Systolisk (øverste tal) på 100 til 120 mmHg. Den systoliske aflæsning måler blodtrykket, når hjertet slår. Diastolisk (nederste tal) på 60 til 80 mmHg. Dette tal repræsenterer blodtrykket mellem hjerteslagene, når hjertet hviler. Hypertension opstår, når de medfødte blodtryksregulerende mekanismer svigter, og blodet er nødt til at strømme kraftigere end normalt. Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) definerer hypertension som et vedvarende systolisk tryk over 125 mmHg og et diastolisk tryk over 80 mmHg.

Hypertension betragtes som "primær", når den er forårsaget af gener, overvægt og en usund livsstil. Det kan også betegnes som 'sekundært', hvis det er relateret til en underliggende medicinsk tilstand.

Symptomer på labil hypertension

I modsætning til primær og sekundær hypertension er labil hypertension typisk forbigående. Du kan opleve en eller flere episoder om dagen, der varer fra minutter til timer og oftest forsvinder uden behandling.

Labil hypertension opstår næsten udelukkende som reaktion på angstfremkaldende begivenheder. Det kan være enhver stressende situation, såsom at få en parkeringsbøde, et skænderi med din ægtefælle, eller en konflikt med en nabo.

Et lægebesøg kan også forårsage stigninger i blodtrykket hos nogle mennesker. Forskning har faktisk vist, at folk med labil hypertension ofte er mere ængstelige hos lægen. Dette fænomen kaldes "kittel"-hypertension.

Labil hypertension kan være uden symptomer eller ledsaget af tegn som:

Rødme
Intens svedtendens
Hjertebanken
Følelse af besvimelse
Pulserende hovedpine
Sløret syn

Hvad forårsager labil hypertension?

Mekanismerne bag labil hypertension er stadig dårligt forstået, men det er oftest forbundet med:

Stress og angst. Når du støder på en stressfaktor, overtager din kamp- eller flugtreaktion kroppen. Denne reaktion styres af dit sympatiske nervesystem (SNS). Aktivering af dit SNS producerer fysiologiske ændringer, der hjælper dig med at håndtere stressfaktorer.

For eksempel frigiver dit SNS hormoner som adrenalin. Adrenalin giver dig et energiboost, øger hjertefrekvensen, forbedrer lungekapaciteten og forbedrer den mentale klarhed. Men adrenalin får også dine arterier til at trække sig sammen, hvilket får dit blodtryk til at stige.

Fysiologisk og mental reaktivitet over for stress. Stress er en del af livet, men oplevelsen af stress er meget individuel. Nogle mennesker er bygget til at være mere mentalt modstandsdygtige, mens andre er mere følsomme over for de fysiologiske virkninger af stress.

I en undersøgelse fra 2021 oplevede folk, der reagerede med vrede og frustration på stress, også højere blodtryksudsving. Derimod havde de, der reagerede på stress med ro, et mere stabilt blodtryk. Fysiologisk følsomhed over for stress kan nogle gange være forårsaget af baroreflekssvigt.

Barorefleks-svigt. Baroreceptor-refleksen er en af kroppens medfødte blodtryksregulerende mekanismer. Baroreceptorer er sensorer, der er placeret langs arterier i brystet og halsen.

Disse sensorer registrerer ændringer i blodtrykket og sender denne information til hjernen. Hjernen sender derefter instruktioner om at øge eller reducere blodtrykket. Hvis baroreceptorerne ikke registrerer blodtryksændringer, kan det forårsage alvorlig labil hypertension.

Bivirkninger af medicin. Stimulerende midler, ibuprofen, orale steroider og hormonelle præventionsmidler kan også udløse labil hypertension.

Andre mulige årsager:

Koffein
Diæt med højt saltindhold
Rygning
Brug af ulovlige stoffer
Alkohol

Hvordan diagnosticeres labil hypertension?

Hvis din læge mistænker labil hypertension baseret på dine symptomer, skal du gennemgå en 24-timers ambulant blodtryksmåling. Dette giver din læge mulighed for at:

Observere mønstre
Differenciere mellem normale daglige udsving og unormale udsving
Se, hvor højt og hvor ofte dit blodtryk stiger
Udelukke "kittel"-hypertension

Ambulatorisk blodtryksmåling er også den eneste måde at opdage "maskeret" hypertension på. Personer med maskeret hypertension har højt blodtryk, men de har tendens til ikke at vise det i medicinske omgivelser.

Under ambulant overvågning vil du blive tilsluttet en bærbar blodtryksmonitor og sendt hjem. Denne monitor måler automatisk dit blodtryk hver 20. minut, mens du går om dine daglige gøremål. Den måler også dit blodtryk hver 30. minut om natten.

Der er normalt ikke noget minimum antal blodtryksmålinger eller nødvendige stigninger for at diagnosticere labil hypertension. Hvis unormale blodtryksstigninger detekteres, er det næste trin at identificere, hvad der udløser dem. Vi bruger Corsano Cardiowatch til dette formål.

Effekter af labil hypertension på kroppen

Kortvarige stigninger i blodtrykket er normalt harmløse. Dog kan ubehandlet kronisk labil hypertension medføre lignende skadevirkninger på kroppen som primær eller sekundær hypertension. Skaderne begynder i blodkarrenes vægge, og hvis de ikke behandles, kan de:

Øger risikoen for blodprop i hjertet og slagtilfælde.
Føre til kronisk nyresygdom
Medføre uregelmæssige hjerteslag og hjertesvigt
Forårsage synstab
Øge risikoen for demens

Selv små stigninger i blodtrykket kan være farlige for nogle mennesker. For eksempel er personer med kronisk aortadissektion, Marfans syndrom, angina, eller en historie med hjerneblødning mere sårbare over for pludselige ændringer i blodtrykket. Hvis du har en af disse sygdomme, er det nødvendigt med en stram blodtrykskontrol.

Lignende tilstande

Paroksystisk hypertension

Paroksystisk hypertension og labil hypertension er to medicinske betegnelser, der ofte forveksles med hinanden. De har mange af de samme symptomer, såsom rødmen, svedtendens og hjertebanken, men det er vigtigt at understrege, at de er to separate medicinske tilstande med væsentlige forskelle.

Symptomernes karakteristika adskiller sig: Paroksystisk hypertension er altid ledsaget af symptomer, mens labil hypertension til tider kan være uden symptomer.
Udløsende faktorer er også forskellige: Paroksystisk hypertension udløses ikke af emotionelt stress. Patienter beskriver ofte begyndelsen som "ud af det blå". Nogle mennesker oplever angst eller en følelse af forestående død under anfaldene.
Potentiel underliggende sundhedstilstand: Paroxysmal hypertension kan i nogle tilfælde være forårsaget af en tumor i binyrerne, kendt som feokromocytom. Disse tumorer frigiver store mængder adrenalin, hvilket fører til betydelige stigninger i blodtrykket. Det er dog vigtigt at bemærke, at sådanne tumorer findes hos mindre end 2% af patienterne.

Autonom dysfunktion

Autonome dysfunktion eller dysautonomi er en forstyrrelse i det autonome nervesystem (ANS). ANS er den del af nervesystemet, der styrer ufrivillige funktioner som vejrtrækning og blodtryk. Når det svigter, kan det medføre alvorlige udsving i blodtrykket.

Men i modsætning til labil hypertension, svinger blodtrykket hos personer med dysautonomi både op og ned. Desuden kan disse personer opleve enhver kombination af følgende symptomer:

Unormalt langsom eller hurtig hjertefrekvens
Unormalt lav eller høj kropstemperatur
Overdreven svedtendens eller kolde hænder og fødder
Åndenød
Intolerance over for motion
Svimmelhed
Træthed

Dysautonomi kan opstå som komplikation til Parkinsons sygdom og virusinfektioner. Senest er det blevet konstateret, at dysautonomi rammer 2,5% af dem, der har overlevet COVID.

Hvordan håndteres labil hypertension?

Det første skridt til at få dit blodtryk under kontrol er at få stillet en diagnose. Din læge kan foretage yderligere tests for at finde ud af, hvad der forårsager dine blodtryksudsving. Med den rette behandling kan de fleste leve et normalt liv uden symptomer og forebygge langsigtede komplikationer.

Eliminer eller undgå udløsende faktorer

For at forhindre fremtidige episoder vil det være nødvendigt at kontrollere dine udløsende faktorer. Hvis du f.eks. elsker kaffe, kan det være nødvendigt at skære ned på dit forbrug eller helt undgå det. Hvis du tilfældigvis tager medicin, der kan påvirke blodtrykket, skal du måske samarbejde med din læge om at finde sikrere alternativer.

Receptpligtig medicin

Medicinsk behandling sigter mod at kontrollere blodtrykket og håndtere angst. De mest almindelige lægemidler, der anvendes til behandling af labil hypertension, omfatter:

Alfa- (f.eks. doxazosin) og betablokkere (f.eks. carvedilol, metoprolol) blokerer de hormoner, der forårsager forhøjet blodtryk. Doxazosin er særligt effektivt til at håndtere symptomer på baroreceptorsvigt.
Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (f.eks. paroxetin, fluoxetin) kan ordineres til langtidsbehandling af angst.
Angstdæmpende medicin (f.eks. lorazepam, alprazolam) kan være nødvendig før medicinske procedurer.

Indfør en sund livsstil

En sund livsstil hjælper ikke kun med at styre dit blodtryk, men det er også den eneste ting, du selv kan gøre, som giver udbytte på lang sigt.

DASH-diæten. Dietary Approach to Stop Hypertension (Kost til at stoppe forhøjet blodtryk), eller DASH-diæten, lægger vægt på fuldkorn, frugt og plantebaserede proteiner. Den har vist sig at være effektiv til at håndtere forhøjet blodtryk.
Øg dit indtag af magnesium. Magnesium er et mineral, der hjælper med at slappe af i musklerne. Undersøgelser har vist, at magnesium kan hjælpe med at reducere blodtrykket og håndtere symptomer på angst. Få din daglige dosis magnesium fra nødder, frø, bælgfrugter og mørke bladgrøntsager.
Pas på dit kalium. Ved at udrense natrium og fremme afslapning af blodkarrene har kalium vist sig at kunne styre blodtrykket og holde hjertet i gang i en normal rytme. Fødevarekilder, der er rige på kalium, omfatter den mægtige banan, appelsin og cantaloup.
Reduktion af stress. Det er umuligt at fjerne stress fra dit liv, men du kan ændre den måde, dit sind og din krop reagerer på det. Meditation, yoga og kontrolleret vejrtrækning kan hjælpe dig med at opbygge et mere modstandsdygtigt sind og en mere modstandsdygtig krop.

Fysioterapi

Fysioterapi kan være en effektiv metode til behandling af labil hypertension. Regelmæssige fysioterapiøvelser, såsom aerob aktivitet, kan hjælpe med at sænke blodtrykket ved at forbedre blodcirkulationen og styrke hjertet. Fysioterapi kan også hjælpe med at håndtere angst og stress, da motion frigiver endorfiner, der bidrager til en følelse af velvære. Desuden kan teknikker som massage og biofeedback bruges til at reducere muskelspændinger og lære patienter at kontrollere deres fysiologiske reaktioner på stress, hvilket yderligere kan hjælpe med at håndtere labil hypertension.

Sådan kan Nordjysk Speciallægeklinik hjælpe dig med at håndtere labil hypertension

Det har aldrig været nemmere at få lægehjælp. Med Nordjysk Speciallægeklinikkens løsninger kan du gå til lægebesøg uden nervøsitet.

På Nordjysk Speciallægeklinik praktiserer vi en innovativ, vedvarende løsningsmodel, hvor du tager en aktiv rolle i at bestemme dine behandlingsresultater. Uanset om du leder efter en hjertelæge, der kan guide dig gennem en diagnose og dine behandlingsmuligheder, eller en terapeut, du kan tale med om din angst, er problemfri omfattende omsorg lige her i Hjørring.